Skattekontrolprocessens DNA
(V-nr. 001)

Af Cand. jur. Marit Abel og
Cand. jur. Leo Holm

Bogen giver en samlet fremstilling af Skatteprocessens DNA. Den er først og fremmest skrevet som en håndbog for medlemmer af SRF Skattefaglig Forening, ansatte i SKAT, advokater, revisorer og andre praktikere, der beskæftiger sig med skatteretten. Læs nedenstående resumé.

Prisen for bogen er 250 kr.

Medlemmer kan købe 1 eksemplar af bogen for 75 kr. og de har fortrinsret til den i uge 43.

Hvis bogen skal sendes, opkræver vi yderligere 50 kr. i forsendelsesomkostninger pr. bog.

Bestil bogen

Skattekontrolprocessens DNA - minefeltet mellem juraen, retssikkerheden og skattekontrollen

Af Marit Abel og Leo Holm

Resumé:
Bogen giver en kort indføring i det danske skattesystem, SKATs indsatsstrategi og SKATs indsatsmetoder.

Efter en gennemgang af selvangivelsespligten, gennemgås de krav der stilles til dokumentation af det selvangivne. I mangel af selvangivelse eller behørig dokumentation gennemgås videre, hvorledes indkomsten skal opgøres, herunder reglerne om skatteskøn, processuel skadevirkning, skattetillæg og dagbøder.

Efter en gennemgang af de frister der gælder for fastsættelse og ændring af den skattepligtige indkomst, herunder reglerne om forældelse af skattekrav tages der fat på bogens hovedtema – skattekontrollovens kontrolbeføjelser.

Skattekontrollovens § 6, om skattemyndighedens hjemmel til at indhente oplysninger hos selvstændig erhvervsdrivende og om skattemyndighedens adgang til at foretage kontrol på virksomhedens adresse m.v. bliver minutiøst gennemgået. Hvor kan der kontrolleres, hvem og hvad kan kontrolleres, med hvilket formål kan der kontrolles, og ikke mindst, hvilke metoder kan der anvendes ved kontrollen? Navnlig kontrolmetoden dataspejling bliver analyseret i lyset af en dom fra Norges Højesteret og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og bogen konkluderer, at der ikke, rent juridisk, synes at være hindringer i vejen for at anvende denne kontrolmetode, når betingelserne for kontrol i øvrigt er opfyldte. Cloud computing – arbejde med oplysninger i ”skyen” – bliver videre kantet i relation til fremtidens skattekontrol.

Skattekontrollovens § 8 D har stedse været til debat i medierne. Bestemmelsen regulerer skattemyndighedens adgang til at indhente oplysninger hos banker, teleselskaber m.v., hvis oplysningen er af væsentlig betydning for skatteligningen. Bestemmelsen har af skattemyndighederne været anvendt i en række sager, bl.a. om fastlæggelse af, om en person er skattepligtig til Danmark. Bestemmelsen bliver, sammen med telelovgivning og tavshedspligtsregler minutiøst gennemgået, og der konkluderes efter denne gennemgang, at bestemmelsen, såfremt betingelserne om væsentlighed og proportionalitet er opfylde, giver skattemyndighederne adgang til at indhente oplysninger, også hos teleselskaber. I sidstnævnte tilfælde er der hjemmel til at indhente de oplysninger, der i henhold til telelovgivningen kan kræves opbevaret i 5 år.

Efter en beskrivelse af grundlovens sammenhæng med kontrolbeføjelserne, og adgangen til at klage over SKATs brug af beføjelserne, gennemgås krydsfeltet mellem skattekontrollen og strafferetten. Retssikkerhedsloven fra 2004 regulerer bl.a. SKATs brug af kontrolbeføjelser, når kontrollen har karakter af tvangsindgreb, og videre SKATs brug af kontrolbeføjelser, når der foreligger mistanke om strafbart forhold. Loven bliver gennemgået i detaljer, og krydsfeltet mellem skattekontrol og politiets efterforskning, ligeså. Navnlig bestemmelsen i SKL § 22 om SKATs adgang til at anmode om politibistand bliver analyseret. Om denne konkluderes, at det er usikkerhed om, hvordan reglen skal forstås, en usikkerhed der kan være afgørende for SKATs kompetence i forbindelse med kontrol af større sager, der kan indebære skattesvig.